Som astrolog kan jeg hjælpe dig med at afdække dine talenter og den udviklingsvej som din sjæl ønsker, at du skal vælge. Kender du den? Og er du klar til at tage udfordringen op?
Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du er interesseret i at få lagt dit personlige horoskop.
Individuelle astrologiske samtaler
Vidste du, at dit fødselshoroskop er et øjebliksbillede af din fødsel der viser, hvilke talenter og ressourcer som du har med dig i denne inkarnation, og som rummer nøglen til at forstå hele dit liv?
Astrologi er meget andet og mere end de ugebladshoroskoper, som de fleste kender til. Astrologi er et meget stort fagområde som kan bruges til at afdække stort set alt – fra overordnede globale tendenser til konkrete individuelle hændelser. Det er en af grundene til, at viden om himmellegemerne har fascineret så mange gennem årtusinder.
Mit speciale som astrolog
Som astrolog har jeg specialiseret mig i individuelle udviklingssamtaler. Dvs. mit fokus er din personlige – og spirituelle udvikling, som er grundlaget for det liv du lever.
Samtalernes astrologiske grundlag er klassisk astrologi, evolutions astrologi (evolutionary astrology) og sjælsastrologi.
Gennem de individuelle samtaler kan jeg videreformidle den indsigt som astrologiens symbolsprog rummer.
Alle kan have glæde af at få lagt sit personlige horoskop, og særligt aktuelt er det, hvis du:
- står overfor at skulle træffe ét eller flere vigtige valg i dit liv;
- nærmer dig en af disse aldre: 28-29 år, 41-42 år, 49-50 år, 58-59 år, 82-84 år;
- befinder dig i en længerevarende udfordrende periode, og har brug for at vide, hvordan du kommer videre;
- er i kontakt med din sjæl i drømme og vågne øjeblikke, og ønsker at blive mere bevidst om forbindelsen mellem din personlighed og din sjæl.
Der kan være mange gode grunde til at opsøge en astrolog, for dit personlige horoskop rummer uendeligt mange informationer om dig.
Astrologi er en åndsvidenskab, hvis symboler viser noget om vores forbindelse til universet og livet her på jorden. Astrologien er derfor et fantastisk redskab til at forstå sig selv i tid og rum – og derved også en nøgle til at afdække personlige potentialer og udviklingsmuligheder. – Astrolog Vivi Granby
Min baggrund
I 1988 fik jeg lagt mit fødselshoroskop af en af tidens mest anerkendte astrologer, Lise-Lotte Olsen/ senere L-L Mann (1946-2001). Det er en samtale jeg aldrig glemmer. Få måneder efter blev jeg færdig som arkitekt og skiftende job i ind- og udland fulgte. Astrologien fulgte med, og bogsamlingen voksede. Omkring årtusindskiftet uddannede jeg mig til diplomastrolog på Skandinavisk Astrologi Skole (1999-2002). Foruden arkitekt og astrolog er jeg uddannet voksenunderviser, projektleder og innovationsleder. Det har givet mig adgang til at arbejde i grænseområder og betræde nye veje.
Spirituel udvikling
Siden 1980´erne har jeg interesseret mig for spirituel udvikling. Foruden astrologi har jeg bl.a. studeret teosofi, numerologi, tarot og senest clairvoyance. Siden 2002 har jeg praktiseret som astrolog i min fritid, og det er nu det fag, som jeg beskæftiger mig med.
Min astrologiske grunduddannelse er gennem årene løbende videreudviklet via selvstudier, kurser og efteruddannelser hos blandt andre Maurice Fernandez om evolusionsastrologi, Neptun & Fiskene (2003); Sigrid Sørensen om Måneknudehoroskopet/ sjælshoroskop (2007); Rose Marcus om evolutionsastrologi og Chiron; Dawn Bodrogi om synastri, Måneknudehoroskopet, astroider, Chiron og Vertexaksen (2012-2016); Alison Chester-Lambert om dværgplaneter (2016); Maya Fridan med træning af claivoyance (2019); Julia Balaz om galaktisk astrologi (2019-); Claus H. Houlberg om esoterisk astrologi (2024).
Jeg har fulgt Kristin Fontana – https://kristinfontana.com/ og Pam Gregory – https://www.thenextstep.uk.com i mange år, og kan varmt anbefale begge, hvis du ønsker at følge med i de kollektive universelle indflydelser.
Som astrolog kan jeg bl.a. afdække spørgsmål om dit liv og inspirere dig til styrket at gå din fremtid i møde.
Som uddannet astrolog fra Skandinavisk Astrologi Skole (SAS), og Fagmedlem af Astrologisk Selskab i Danmark (FAS) har jeg fuld tavshedspligt i forhold til mit arbejde som astrolog.